04 – Utilsigtede hændelser

Dokumentet gælder for alle i klinikken
Gældende fra den 05. juni 2017
Revideret den 27. april 2023
Godkendt af TBU
Revideres senest den 27. april 2024
Ansvarlig TBU

Formål

At reducere risikoen for patientskader som følge af utilsigtede hændelser.
At skabe læring og forbedring på baggrund af utilsigtede hændelser.

Fremgangsmåde

Klinikken efterlever den lovpligtige rapportering af utilsigtede hændelser ved sektorovergange, anvendelse af medicinsk udstyr, og infektioner opstået i forbindelse med lægefaglig behandling. Det understreges, at vi også har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, som vi opdager andre behandlere/samarbejdspartnere har begået.

1. Rapportering ekstern:
Det er som udgangspunkt den person, der opdager hændelsen, der rapporterer til DPSD (Dansk Patient-Sikkerheds-Database):
Rapportér en utilsigtet hændelse som sundhedsperson
Hvis en hændelse af mindre alvorlig karakter er rapporteret tidligere, kan det undlades at rapportere den igen, men den bør i så fald rapporteres internt. Ved tvivlstilfælde indrapporteres eksternt.

2. Rapportering intern:
Alle utilsigtede hændelser i egen praksis rapporteres til den virksomhedsansvarlige læge. Denne rubricerer hændelserne. Det samme gøres med hændelser som eksterne samarbejdsparter har rapporteret om klinikken via DPSD eller på anden vis. Alvorlige hændelser og andre hændelser der vurderes at have almen interesse tages op på et klinikmøde, med henblik på evaluering og eventuelt ændringer i arbejdsgange m.v.

Endvidere laves en oversigt over samtlige hændelser, som diskuteres 2 gange årligt på et klinikmøde med henblik på fælles læring og kvalitetsudvikling. Den virksomhedsansvarlige læge er tovholder på denne proces.

Ved brug for hjælp til håndtering og analyse mv af utilsigtet hændelser, så kontaktes den regionale rådgiver for patientsikkerhed.

Krydsreferencer

03. Patientsikkerhed

Ekstern vurdering

Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende:
Indikator 1 Ved interviews med lægen og ikke-lægeligt personale kan de redegøre for, hvordan de vil rapportere en utilsigtet hændelse.
Indikator 2 Ved interview med lægen og ikke-lægeligt personale kan de redegøre for, hvordan utilsigtede hændelser anvendes til læring i klinikken.
Indikator 3 Patienter og pårørende informeres om deres mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser.
Indikator 4 Ved interviews med lægen og ikke-lægeligt personale kan de redegøre for, hvordan de rapporterer lægemiddelbivirkninger og hændelser med medicinsk udstyr til Sundhedsstyrelsen.

Eksterne referencer

Sundhedsloven, LBK nr. 1202 af 14. november 2014
Bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. med eventuelle senere ændringer
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. med eventuelle senere ændringer
Bekendtgørelse af lov om medicinsk udstyr
Vejledning til sundhedspersonale og brugere om indberetning af hændelser med medicinsk udstyr
Målepunkter vedr. psykiatri for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Generiske målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder